Forebyg eller hjælp din hund af med dyrlægeskræk

Er der noget din hund er bange for?

Nej! Godt for dig, men endnu vigtigere at du læser følgende artikel.

Ja! Læs endelig videre, for her kan du nemlig læse hvordan du hjælper din hund til at synes om at komme hos dyrlægen. Det gør det sjovere for din hund, og dermed også for dig, hvis din hund ikke lider af dyrlægeskræk.

Dyrlægeskræk er nemmest at forebygge, men fortvivl ikke hvis du har en hund der ikke synes det er sjovt. Det kan godt blive bedre. Det vigtigste og første skridt er at vi bliver opmærksomme på hundens signaler, og at vi respektere de signaler de giver os.

Katrine Hammer – indehaver af “dyrlægeskræk.dk” giver følgende råd:

  • Besøg dyrlægen,

    også når hunden er rask.
    Tag hunden med forbi klinikken og bliv vejet, få en snak med sygeplejersken og en godbid og lidt nus. Regelmæssige og positive besøg er den bedste sikring mod dyrlægeskræk.

  • Bliv ikke væk

    Hvis din hund har en dårlig oplevelse hos dyrlægen, så kom igen. Det gælder om at få tanket op med positive oplevelser. Besøg hvor det kun handler om at spise godbidder.

  • Undgå at presse din hund

    Tryk avler modtryk og en skaber en negativ oplevelse. Lad hunden selv hoppe op på vægten eller undersøgelsesbordet. Lok med godbidder eller legetøj. Er din hund meget lang tid om at overvinde udfordringen, kan du med fordel træne situationen forud for besøg hos dyrlægen.

  • Kæmp ikke med din hund.

    Hvis din hund bliver bange, så spørg dig selv, “er det bydende nødvendigt for min hunds helbred, lige nu?”
    Nej: så afbryd seancen, træk i træningstøjet, og forbered din hund på næste besøg
    Ja: snak med dyrlægen om ikke det er muligt at hunden får noget beroligende inden I fortsætter.

  • Træn positiv håndtering

    Jo mere I har trænet håndtering hjemme, jo mere vant og tryg er hunden, og desto bedre vil den klare håndteringen hos dyrlægen.

  • Leg “doktor” med din hund

    Der er ingen grund til at hunden skal møde mærkelige redskaber for første gang hos dyrlægen. Lav din egen kuffert, køb et “doktor sæt” og træn positiv tilvænning til “instrumenterne” derhjemme.

  • Husk Godbidderne

    At få godbidder hos dyrlægen skaber en positiv association til klinikken og personalet og holder stressen nede. Tag evt. med hjemmefra hvis din hund er kræsen. Velkendte godbidder kan øge trygheden.

Forebyg Dyrlægeskræk

Det er som sagt meget nemmere og sjovere at forebygge. Læs om hvalpens første besøg.

Kom endelig forbi klinikken med din vovse, vi elsker at få besøg. Og der er altid godbidder på skranken – og er din hund allergiker så spørg, for dem har vi også godbidder til.

Hvis din hund er bange for at komme til dyrlægen, så sig det meget gerne når du bestiller tid.  Så forsøger vi at tage hensyn, sætter ekstra tid af, og giver en så rolig modtagelse som muligt. Indenfor døren står der en kasse med Adaptil-tørklæder, et duftstof som kan virke angst dæmpende på nogle hunde, du er velkommen til at låne et tørklæde til din hund.

Du kan læse meget mere om træning af hunde, især dem der er bange,  på Katrines hjemmeside, facebook og instagram profil.

Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

Emner:

Kategorier

Nyeste artikler

Uddannet personale, tager hånd om dig og dit kæledyr

Det er vigtigt for os at du føler dig tryg når du besøger os. Vi gør vores allerbedste for at leve op til din tillid.

Kontakt os