Anaplasmose – overføres med flåter
Anaplasmosis skyldes infektion med en bakterie som lever og formerer sig inde i de hvide blodlegemer, forskellige stammer angriber forskellige typer af hvide blodlegemer.
Skovflåten overfører Anaplasma
Bakterien overføres mellem individer af skovflåten, Ixodes ricinus. Det vides ikke hvor lang tid flåten skal sidde for at overføre bakterien, men litteraturen skyder på 1-2 dage.
Der er en inkubationstid på 8-20 dage, fra smitte til du ser symptomer hos din hund.
Symptomer
Det er disse symptomer du skal være opmærksom på.
De akutte symptomer går over i klinisk remission. Subklinisk infektion forekommer ofte, og kan ligge latent i kroppen i flere år. Der ses co-infektion med Borrelia.
Hvordan diagnosticeres Anaplasma?
Udover de kliniske symptomer beskrevet ovenfor, påvises anaplasmose på en blodprøve. Vi kigger på din hunds blodbillede, dvs. blodprocent, hvide blodlegemer og blodplader. Vi kigger også på organtal og så laves der en “snap-test”, som fortæller om hunden har reageret på Anaplasma bakterien. Hvis denne test er positiv, sendes en prøve til et eksternt laboratorium, som bekræfter infektionen og type bestemmer bakterien.
Nogle gange kan man på en blodudstrygning, d.v.s. en dråbe blod, der farves og ses gennem mikroskop, se Anaplasma bakterien inde i de hvide blodlegemer.
Behandling:
Behandlingen sættes igang ved positivt svar på “snap-test”. Der behandles med antibiotika i 4 uger. Derudover kan der være behov for smertestillende.
Kan man forebygge smitte?
JA!
Den bedste forebyggelse er at forhindre at din hund har flåter. Det gøres ved at behandle med midler der enten forhindrer flåten i at sætte sig fast eller dræber den inden den har siddet i 24 timer. Der findes mange forskellige produkter, så kontakt os endelig og få en snak om hvad der passer bedst til din hund og jeres behov.
Andre flåt overførte sygdomme:
Borreliose – overføres af skovflåten.
Babesiose eller blodpis – overføres af engflåten (relativt ny art i Danmark)
Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.