Babesia – blodpis

Engflåt, Babesia, Blodpis

Babesiose også kaldet blodpis

Babesiose skyldes en encellet parasit, eller protozo, der overføres fra dyr til dyr af engflåten (Dermacentor reticulatus), en relativt ny flåt art i Danmark, set første gang vinteren 2017.

Inkubationstid fra smitte til sygdom 10-21 dage. Babesia parasiten overføres/nedarves mellem flåterne, og den kan også ligge hos raske eller helbredte dyr som et reservoir.

Babesia canis angriber og ødelægger de røde blodlegemer. Der findes flere underarter, og de kan være mere eller mindre sygdomsfremkaldende. Sygdomsforløbet afhænger også af hundens alder og immunstatus.

Symptomerne skyldes protozoens angreb på de røde blodlegemer. Sygdomsforløbet kan være feber, nedsat appetit og sløvhed, udvikling af akut blodmangel og deraf shock. Forløbet kan også være mildere, med blege slimhinder, nedsat udholdenhed, pusten, blod i urinen, forstørret milt og lever.

Symptomer:

  • Blege slimhinder (sfa. blodmangel)

  • Varierende grad af gulsot

  • Sløvhed, sover mere, puster mere

  • Rødfarvet urin

Der kan ses blandingsinfektioner med Borrelia og Anaplasma.

Diagnose:

Babesia protozoen påvises på en blodprøve. En dråbe blod undersøges under mikroskop, her kan man, hvis man er heldig, se Babesia canis i de røde blodlegemer. Blodet sendes også til undersøgelse på et laboratorie der kan typebestemme den enkelte infektion.

Behandling:

Der findes behandling, men det er ikke altid muligt at kurerer Babesiose. Der forskes løbende og der er fundet nogle stoffer som ser ud til at have en vis effekt. Det er vigtigt at man behandler evt. andre infektioner som hunden har, får at styrke hundens eget immunrespons.
Babesiosen kan blusse op igen ved nedsat immunforsvar, dvs. stress påvirkning, ved nogle typer medicin og sideløbende sygdom.

Forebyggelse

Forebyggelse er den absolut bedste måde at stoppe Babesia på. Sørg for at din hund er behandlet mod flåtbid. Der findes mange midler på markedet, spot-on, tabletter og halsbånd. Kom og få en snak, så hjælper vi dig med at finde det produkt der passer bedst til dig og din hund.

Andre flåt overførte sygdomme:

Anaplasmose – overføres af skovflåten.

Borreliose – overføres af skovflåten.

Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

Emner:

Kategorier

Nyeste artikler

Uddannet personale, tager hånd om dig og dit kæledyr

Det er vigtigt for os at du føler dig tryg når du besøger os. Vi gør vores allerbedste for at leve op til din tillid.

Kontakt os
2019-08-28T11:05:46+00:00
Vi anvender cookies til at opsamle statistik. Når du fortsætter med at benytte websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere OK