hunde leger i vand med pind

Dårlig ånde? Det kan være dårlige tænder.

Hvis din hund eller kat lugter dårligt ud af munden kan det have forskellige årsager. Alt efter årsag er der forskellige muligheder for at behandle og forebygge. Den hyppigste årsag til dårlig ånde er tandsten, et hårdt kalcificeret lag af plaque, der dækker tænderne. Tandsten er ru på overfladen og tiltrækker nærmest madrester, der klistrer fast og så sidder og rådner og lugter fælt.

Hvad kan man gøre?

  • Tandrensning med ultralyd og polering

  • Tandstatus både visuelt og med tandrøntgen

  • Daglig forebyggende behandling i hjemmet

Tandsten

For at forebygge tandsten og dermed lugten , skal tænderne holdes rene for plaque, ligesom vores egne tænder. Det kan gøres ved daglig tandbørstning med en blød tandbørste, tørkost som skal knasses, tyggeben, kødben osv. Man kan bruge Plaque off, det er et algepulver der drysses på maden og skulle forebygge plaque og dermed tandsten. Det nyeste på markedet er en mundskyld “aquadent” som indeholder xylitol. Væsken tilsættes drikkevandet, og forebygger dannelsen af plaque og dermed tandsten, de tilbagemelding vi har fået indtil videre fortæller at ånden bliver mærkbart bedre.

Tandrensning fjerner tandsten

Man kan kun fjerne tandsten mekanisk, enten ved at skrabe eller med ultralyd og efterfølgende polering. Læs om tandrensning her.

Parodontose

Tandsten kan være medvirkende til udvikling af parodontose, en tilstand hvor tandkødet trækker sig tilbage og dermed blottes tandhalsen. Tænderne taber en del af deres fæste, og bliver løse. Det kan udover den dårlige lugt bevirke at hunden eller katten har smerter når de spiser. Det er ikke noget de gør de deres ejer opmærksom på. De piver ikke, spiser ikke mindre. De spiser anderledes, tygger kun i den ene side af munden eller slet ikke.

Tandskader – flækket tand

Det er oftest et problem vi ser hos hunde. Med mindre man som ejer har set eller hørt skaden, kan den sagtens gå upåagtet i lang tid.

Hunden viser ikke tegn på smerte, de skåner som regel den side hvor skaden er, hvorfor vi som dyrlæger ofte ser en stor mængde tandsten i den ene side af munden. Når vi fjerner tandstenen sker det at vi finder beskadiget tænder nedenunder. Enten flækket, eller med dybe tandkødslommer sfa. parodontose.

FORL – huller i tænder hos kat

Katte kan få huller i tænderne, typisk lige i tandkødsranden. Tanden bliver musegnavet og øm. Katten vil ligesom hunden ikke vise tegn på smerte. De spiser som de plejer. Vi hører dog ofte at de liver gevaldigt op efter vi har fjernet de dårlige tænder.

Dårlige tænder skal ud!

Hvis den dårlige ånde skyldes dårlige tænder, hvad enten de er flækket eller løse så er den typiske behandling at trække dem ud. I sjældne tilfælde bevares de. Det gælder typisk hjørnetænder, især hos arbejdshunde.

Fremmedlegeme

Det hænder at der sidder et fremmedlegeme fast i munden, hos hunde er det typisk en pind i ganen. Her er det som oftest fulgt at spise problemer, kratten i hovedet og savlen.

Hos katten kan græs eller lignende lægge sig bag den bløde gane eller i næsen, foruden lugten oplever de fleste at katten nyser eller næsen løber.

Et fremmedlegeme kan også være en tumor, altså cancer.

Mave tarm infektion

Endelig kan dårlig ånde skyldes infektion i mave-tarm kanalen. Men det er ikke så hyppigt som de ovenfor beskrevne årsager.

Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

Emner:

Kategorier

Nyeste artikler

Uddannet personale, tager hånd om dig og dit kæledyr

Det er vigtigt for os at du føler dig tryg når du besøger os. Vi gør vores allerbedste for at leve op til din tillid.

Kontakt os