øre med græsavn

Akutte smerter i ører eller poter kan skyldes et græsavn

Græsavn er frødelen af bestemte græsarter, de hårde skarpe skaller har modhagere, og de “hager” sig fast i tekstil og pels. Græsavn er oftere et problem hos vores langhårede hunde.

Pludselig opstået hovedrysten, piv, smerter ved berøring af det ene eller begge ører. Eller en pote der pludselig skal slikkes og bides i. Vi har også fjernet et græsavn fra øjet, det sad under øjenlåget.

Græsavn bliver fanget i pelsen og kan derfra vandrer ind og ned i øret. De er spidse og har modhagere, så når de først har fået fat, bevæger de fremad. Fx ned i øregangen, eller ind i huden mellem tæerne i poterne og aksiller eller lyske.

Hvad kan man gøre?

  • Red pelsen igennem, især ører og poter skal tjekkes grundigt.

  • Fjern evt. fremmedlegemer (græsavn, burer osv.)

  • Poter kan sættes i sæbevand (ligesom med en splint)

  • Ring til din dyrlæge og få hjælp til at finde årsagen.

Græsavn – Er et typisk sommerproblem.

Hunde med pludselig opstået smerter eller hovedrysten holder dyrlæger beskæftiget i sommer/sensommeren.Øre opbygning,

Ømme hundepoter – hævelser mellem tæerne, kan skyldes et fremmedlegeme, fx et græsavn. Hvis poten er meget øm, kan det være nødvendigt at give lidt beroligende, så bylden kan spaltes og skylles. Når først græsavnet er fjernet kan poten hele. Smertestillende og en sok gør underværker for helingen.

Hovedrysten – akut opstået smerte fra et øre, kan skyldes græsavn. Din dyrlæge kan hjælpe med at kigge ned i hundens øre. De fleste hunde skal have lidt beroligende, og så kan et evt. græsavn fiskes op med en særlig tang. Øregangen er lang og har et knæk, der skal derfor et otoskop (ørekikkert) til for at se trommehinden i bunden af øret.

Bylder under forben og mellem bagben kan også skyldes disse græsavn.  Og behandlingen vil typisk være som for poter. Der kan gå lidt længere tid før vi opdager problemet, fordi der er mere plads under huden, og derfor kan græsavnet også nå at vandre længere.

Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

Uddannet personale, tager hånd om dig og dit kæledyr

Det er vigtigt for os at du føler dig tryg når du besøger os. Vi gør vores allerbedste for at leve op til din tillid.