Lopper kan være en plage for både hunde, katte og ikke mindst ejere.

Hvis man først har fået lopper ind i hjemmet er det en længere varende opgave at få dem ud igen. Det tager tid, 3-6 måneder, og en hel del arbejde.

Loppens cyklus:

Det er vigtigt at kende loppens livscyklus for at kunne bekæmpe den mest effektivt.

loppens cyklus - Bayer

De fleste loppemidler på markedet kan bekæmpe den voksne loppe, altså forhindre at den lægger nye æg, og det som regel nok når man forebygger loppeangreb. Hvis man har et loppe-problem er det nødvendigt at ramme lopperne på så mange udviklingsstadier som muligt, og her er nogle midler bedre end andre.

Der findes mange produkter og du er altid velkommen til at ringe eller komme forbi til en snak.

Der er 8 grundregler når du skal af med lopper.

  1. Alle hunde og katte i hjemmet skal behandles mod lopper, da ikke behandlede katte og hunde kan komme hjem med nye lopper.
  2. Vælg den rigtige størrelse pipette/tablet. (De forskellige produkter fås i størrelser tilpasset den enkelte hund eller kat.)
  3. Brug den rigtige teknik.
    Tabletter; Hold øje med dyret til du er sikker på at det har spist tabletten.
    Pippeter; indholdet påføres på huden i nakken, skil pelsen i nakken så du kan se huden og tryk pippetens indhold ud direkte på huden.
    Undgå at massere indholdet rundt i pelsen. Stofferne fordeler sig selv i hudfedtet over hele dyrets krop.
  4. Undgå at vaske/bade hunden og katten 48 timer før og efter behandlingen
  5. Hunde- og kattetæpper vaskes ved 60 grader. Det gælder også de puder og dyner katten eller hunden ligger på.
  6. Støvsug grundigt – også bilen. Mange æg, larver og pupper i omgivelserne kan fjernes med en grundig rengøring. Husk at smide støvsugerposen ud bagefter (gem den i fryseren eller udendørs)
    Loppeæg, larver og pupper ligger i sprækkerne mellem gulvbrædderne, mellem hynderne i sofaen. De mørke svært tilgængelige steder.
  7. Fremmede hunde og katte skal være loppebehandlet før de får lov at komme ind. Dels kan de bringe nye lopper med ind, dels kan de selv tage lopper med hjem.
  8. Tålmodighed – det tager lang tid før alle lopperne er væk, 3-6 mdr.

Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

Har du lyst til at dele denne artikel?

Uddannet personale, tager hånd om dig og dit kæledyr

Det er vigtigt for os at du føler dig tryg når du besøger os. Vi gør vores allerbedste for at leve op til din tillid.