chokolade

Hunde tåler ikke chokolade

eller rettere de tåler ikke theobromine, som findes i cacao. Det betyder, at jo højere cacao indholdet er i chokoladen desto mere theobromine er der i. Mørk chokolade (kogechokolade) er farligere end mælkechokolade. Kakaobønner, kakaopulver har den højeste koncentration, og er det mest giftige.

Theobromine kan udløse krampeanfald, give uregelmæssig hjerterytme – især ved ophidselse. Derudover irriterer theobromine mave-tarmkanalen.

Symptomer: opkast, ondt i maven, savlen, øget drikkelyst og urinering, kramper, hjertebanken, ophedning, cyanose (blå-farvning af slimhinder), nyrepåvirkning.

HVAD GØR JEG?

Hvis din hund har spist chokolade, skal du kontakte din dyrlæge. Hun vil gerne vide hvad hunden vejer, hvilken type chokolade (procent indholdet af cacao) og hvor meget hunden maksimalt kan have spist.

Herunder kan de se hvor lidt chokolade der skal til, før man kan forvente symptomer.

  • Kogechokolade (70%)  – 13g/10 kg hund

  • Mælkechocolade – 100g/ 10 kg hund

  • Kakaopulver – 8g/10 kg hund

  • hvid chokolade – 20kg/ 10 kg hund

Hvad gør dyrlægen?

Dyrlægen giver hunden et bræk-middel, så hunden tømmer sin mavesæk for indhold, jo hurtigere man får tømt mavesækken jo bedre, men senest efter to timer. Derudover gives støttende behandling, fx væske, varme. Og til sidst skal hunden have aktivt kul, det er som regel kapsler som gives sammen med foder de næste dage for at opsuge evt. rester af theobromine.

Forebyggelse er bedst!

Sørg for at der ikke står noget fremme, selv hunde som ikke plejer at røre hvad der står på bordet, kan blive fristet. Nogle typer chokolade indeholder desuden rosiner og jordnødder som hunde heller ikke tåler.

Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

Uddannet personale, tager hånd om dig og dit kæledyr

Det er vigtigt for os at du føler dig tryg når du besøger os. Vi gør vores allerbedste for at leve op til din tillid.