Vaccination af kat

Vaccination af kat2018-10-18T17:00:19+00:00

Project Description

Vaccination af kat

Som katte-ejer vil man gerne gøre det bedste for sin kat. Det betyder at de skal have et langt liv uden sygdom. Nogle sygdomme kan forebygges.

Sundhedseftersyn og vaccination- hvorfor?

Virum Dyreklinik indkalder sine patienter til et årligt sundhedseftersyn og evt. vaccination. Ved et sundhedseftersyn undersøger vi dit kæledyr fra næsetip til halespids, du har mulighed for at spørge dyrlægen om alt mellem himmel og jord, og vi tager stilling til om din kat skal vaccineres og hvad den skal vaccineres imod.

Det vigtigste ved sundhedseftersynet er at vi har mulighed for at fange de små problemer før de vokser sig store, det være sig tandsten, overvægt eller begyndende tegn på alderdom.

Hver alder har sine problemer, med de unge dyr snakker vi typisk adfærd og neutralisering med de gamle er det mere appetit og drikkelyst, eller tegn på gigt..

Hvad er en vaccination?

Når man vaccinerer, giver man dyret sygdommen, man vaccinerer mod i en mild udgave, enten død virus eller levende svækket virus. På denne måde lærer immunforsvaret hvordan den pågældende virus ser ud, og derved er immunforsvaret forberedt, hvis dyret skulle møde den pågældende sygdom. Læs mere om de enkelte sygdomme vi vaccinerer imod, længere nede.

Vaccinationsplan for katte:

På Virum Dyreklinik vaccinerer vi rutinemæssigt mod Kattesyge, katteinfluenza og chlamydia, hvis man avler på sine katte anbefaler vi at man også vaccinerer mod katte leukæmi.

Basisvaccination – 2 vaccinationer med 4 ugers mellemrum, sidste vaccination skal gives efter killingen er fyldt 16 uger. Den sidste basis vaccination gives et år efter sidste killinge vaccination.

Vaccinationen mod katteinfluenzaerne holder kun 1 år, kattesyge og chlamydia dækker i 3 år, derfor er der forskel på hvilken vaccine der bruges fra år til år.

Hvis katten skal med ud og rejse, skal den endvidere vaccineres mod rabies eller hundegalskab.

læs mere om rejse med kat her.

Sygdomme hos kat, man kan vaccinere imod:

Rhinotracheitis: Rhinotracheitis eller felin herpes rammer de unge dyr hårdest. Oftest ses der akut nysen, herefter flåd fra næse og øjne, let feber. Der kan opstå sår på øjenslimhinde og i munden. Udbrudet varer fra 3 dage til 8 uger. Mange katte bliver livslange bærere og sygdommen kan bryde ud med jævne mellemrum, især ved stress.

Calicivirus: Calicivirus rammer ligeledes de unge dyr hårdest. Giver luftvejsinfektioner, sår på tunge og snude, appetitløshed, nedstemhed, feber. Ved svære infektioner kan katten dø af det.

Katten kan blive kronisk inficeret, og give kroniske tegn som tandkødsbetændelse, tab af tænder og flåd fra næsen.

Panleukopeni: Panleukopeni eller kattesyge rammer typisk katte under 1 år. Virus angriber tarmen, immunsystemet samt hjernevæv hos fostre. Katten er meget påvirket, spiser ikke, har høj feber, opkast, diarre, flåd fra næse og øjne. Forløbet er kortvarigt og ender oftest fatalt. Hvis katten overlever vil den have livslang immunitet.

Chlamydia: Det typiske symptom på chlamydia infektion er øjenbetændelse. De fleste katte smittes som killinger, i katterier hvor kattene går tæt sammen. Der kan også ses snot og hoste.

Feline leukæmi (FeLV): rammer katte i alle aldre, men killinger er mest modtagelige. Kattene bliver svage og utrivelige.

Feline leukæmi er en retrovirus der virker ved at sætte kattens eget immunsystem ud af spillet. Den kan optræde som leukæmi eller som eller knuder i lymfekirtlerne. Symptomerne afhænger meget af, hvor knuderne befinder sig i kroppen. Katten er nedstemt, utrivelig, har et tør strittende hårlag, gulsot, begyndende afmagring, hævede lymfekirtler, hoste, vejrtrækningsproblemer, evt. bræknig og diarré.

Man kan ikke kurere katte med feline leukæmi, ca. 40 % udvikler persisterende viræmi, dvs de fungerer som smittebærere.

Rabies: er det man kalder en zoonose, det betyder at det er en sygdom mennesker også kan få. Da rabies eller hundegalskab i udbrud altid har dødelig udgang er det en sygdom man skal nære respekt for. Rabies findes i landende syd for Danmark, derfor er der krav om at hvis man skal have sit dyr med ud og rejse skal det vaccineres mod rabies.

Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

Ofte stillede spørgsmål

Ja, hunde og katte skal faste 12 timer før narkose, det vil i praksis sige at maden skal fjernes når man går i seng aftenen før en planlagt narkose. Hunden skal have fri adgang til vand.
Hvis hunden kun har diarre, skal den ikke faste, men giv skånekost. Det kan være ris kogt til grød og bland lidt kogt kylling eller torskerogn i. Det kan også være godt med et tilskud af præbiotiske bakterier. Hvis du er bekymret, det fortsætter eller du ser blod så kontakt klinikken.
Det er meget individuelt hvor tit hunde har brug for at få klippet neglene. Det kommer an på race, motionsmængde og underlag på gåturene.
Ja, og meget gerne dagligt.
Brug en blød tandbørste og evt. hundetandpasta.
Øretatoveringen kan læses af alle, men kan blive sværrere at læse med tiden.
Chippen kræver en skanner, men kan også bruges som nøgle til kattelemmen.
Den bedste løsning kan være at mærke katten med begge dele.
Katten kaldes senior når den er over 7 år, men der kan gå en del år før man fornemmer at de er blevet gamle.
Hvis du ser orm hos katten, skal det behandles. Oftest vil der gå 6-8 uger fra katten har spist en mus eller fugl, til der er symptomer på orm. En indekat vil selvsagt meget sjældent have behov for ormemidler, hvorimod en gård kat oftere vil have orm.
Nej, vi holder ferie på skift, så du kan opleve længere ventetider, men vi er her hele året rundt.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os endelig.

Kontakt os
Vi anvender cookies til at opsamle statistik. Når du fortsætter med at benytte websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere OK