Sterilisation af kanin

Hvorfor neutraliserer vi hunkaniner?

  • Undgå unger
  • Nedsætte hormonelt betinget territorial og aggressiv adfærd
    – Hunkaninens evne til at finde et sikkert sted til sit afkom har stor betydning for ungernes overlevelse. De vil bygge rede inden en evt. drægtighed og beskytte denne mod rovdyr og andre kaniner, og også ejeren. Som ejer oplever man at den lille søde kaninunge pludselig kan udvikle sig til en vred, stampende, knurrende og evt. også bidende kanin.
  • Forebygge indbildt drægtighed.
    – kaninen der får ægløsning uden parring udvikler en falsk drægtighed. Ægløsningen kan stimuleres af andre kaniner i nærheden, eller evt. en anden kanin der hopper på hende. Kaninen vil typisk vise samme adfærd som en sen-drægtig kanin, aggression, pels-plukning og udvikling af mælkekirtler.
  • Forebygge sygdomme i reproduktionsorganerne hos kaninen.
    – forstørrelse/fortykning af livmoderen – som kan udvikle sig til mere ondartet og livstruende sygdomme
    – tumores i livmoder og æggestokke
    – underlivsbetændelse

Hunkaninen steriliseres når hun er hormonelt aktiv, det sker omkring 4- 5 måneders alderen, afhængig af race. Vi steriliserer helst når hun er mellem 8-9 mdr. gammel. Vi fjerner både æggestokke og livmoder.

Vi anbefaler at sterilisere hunkaninen hvis ikke den skal have unger.
Der er studier der viser at 60% af de intakte hunkaniner har cancer i en alder af bare fire år, og op mod 75% når de er 7 år. Mange af de sygdomme som ses i hunkaninens kønsorganer opdages meget sent, da de kliniske symptomer ikke er tydelige.

Både kaniner og marsvin er meget sårbare i deres tarmsystem, så det er vigtigt at de har mad med i deres kasse både til før og efter operationen. De skal altså IKKE faste. Medbring gerne deres absolut foretrukne bladgrønt samt kraftfoder.

Bor din kanin sammen med en ven, så tag den endelig med som støtte til den indlagte kanin.

Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstattes af den professionelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

Ofte stillede spørgsmål

Ja, hunde og katte skal faste 12 timer før narkose, det vil i praksis sige at maden skal fjernes når man går i seng aftenen før en planlagt narkose. Hunden skal have fri adgang til vand.
Hvis hunden kun har diarre, skal den ikke faste, men giv skånekost. Det kan være ris kogt til grød og bland lidt kogt kylling eller torskerogn i. Det kan også være godt med et tilskud af præbiotiske bakterier. Hvis du er bekymret, det fortsætter eller du ser blod så kontakt klinikken.
Det er meget individuelt hvor tit hunde har brug for at få klippet neglene. Det kommer an på race, motionsmængde og underlag på gåturene.
Ja, og meget gerne dagligt.
Brug en blød tandbørste og evt. hundetandpasta.
Øretatoveringen kan læses af alle, men kan blive sværrere at læse med tiden.
Chippen kræver en skanner, men kan også bruges som nøgle til kattelemmen.
Den bedste løsning kan være at mærke katten med begge dele.
Katten kaldes senior når den er over 7 år, men der kan gå en del år før man fornemmer at de er blevet gamle.
Hvis du ser orm hos katten, skal det behandles. Oftest vil der gå 6-8 uger fra katten har spist en mus eller fugl, til der er symptomer på orm. En indekat vil selvsagt meget sjældent have behov for ormemidler, hvorimod en gård kat oftere vil have orm.
Nej, vi holder ferie på skift, så du kan opleve længere ventetider, men vi er her hele året rundt.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os endelig.