Kastration af hund

Kastration af hund2018-08-29T12:59:07+00:00

Project Description

Kastration af hund

Hvorfor vælger vi at kastrere hanhunden?

De typiske grunde er adfærdsproblemer som dominans, aggression, strejfen og hanhundens forsøg på at parre sig med andre hunde, møbler, børn, gæster og bamser.

Så kan der være helbredsmæssige årsager, medfødte problemer som tilbageholdte testikler (kryptochid), eller kræft i testikler eller prostata (blærehalskirtlen).

Adfærdsproblemer

Hanhundens naturlige instinkt er at videreføre sine gener. For at få lov til det skal han være øverst i hierarkiet. Han skal derfor vise at han er stærkest, det kan give problemer i hverdagen. Han vil forsøge at dominere andre hanhunde, det kan ende med aggressiv adfærd, oftest rettet mod andre hanhunde men også over for fremmede mennesker.

Nogle hanhunde strejfer når de får færden af en tæve i løbetid, det kan være farligt for hunden selv, men kan også føre til uønskede hvalpe.

Så er der de hanhunde der forsøger at parre sig med alt og hvad som helst. Man kan således få det indtryk at hanhunden er styret af sine hormoner, og hvis ikke han skal bruges til avl, må det være meget stressende ikke at kunne få afløb for sin seksualitet. Dermed ikke sagt at alle hanhunde er i deres hormoners vold. Hvis man studerer vilde hunde, er det kun alfa-hannen der parrer sig, og de andre fungerer som jagt kammerater og lege-onkler.

Kryptochid og/eller kræft

Hos nogle hunde falder testiklerne ikke ned i pungen, de kan så ligge i bughulen eller i lyskekanalen, man siger at hunden er kryptochid. Der er en øget risiko for at der opstår kræft i den eller de tilbageholdte testikler, og lidelsen er arvelig, derfor vil dyrlægen som oftest anbefale at testiklerne bortopereres. Den øget risiko for kræft er desuden svær at holde øje med da man ikke umiddelbart kan kontrollere den eller de tilbageholdte testikler.

Mange gamle hanhunde får en forstørret prostata, den kan trykke på tarmen og give problemer med afføringen og urineringen.

Forstørret prostata

Prostata hyperplasi kan både behandles med kastration eller medicinsk.

Derudover kan der opstå kræft i testiklerne, her vil vi anbefale at man fjerner testiklen eller dem begge, det er i de fleste tilfælde kurativt, dvs. der er meget lille risiko for metastaser.

Hvad er en kastration af hund?

Ved en kastration fjernes testiklerne igennem et lille snit foran pungen. Hvis hunden er kryptochid, er det en større operation, da testiklerne skal findes i bughule eller lyskekanal.

Ved at fjerne testiklerne fjernes også produktion af det hanlige kønshormon testosteron. Man dæmper aggresion og fjerner sexualdriften. De fleste oplever at hunden bliver mere rolig.

Er der bivirkninger ved at kastrere en hanhund?

Der er de ønskede bivirkninger; dæmpet aggresion og sexualdrift samt den nedsatte risiko for kræft i tilbageholdte testikler.

Når hanhunden ikke længere bruger tid og kræfter på at holde sin plads i heirakiet og holde øje med tæver i løbetid, samtidig med et fald i stofskiftet, er det nødvendigt at fodre restriktivt. Undersøgelser har vist at energibehovet falder med 30%. Derfor anbefaler vi at fodre med et foder specielt udviklet til neutraliserede hunde, og dermed at forebygge overvægt.

Hvad er kemisk kastration?

Kemisk kastration vil sige at vi giver hanhunden et stof der binder testosteronen, og dermed får man samme virkning som ved operationen, både de ønskede og de uønskede. Vi anbefaler typisk at prøve den kemiske kastration først, fordi denne behandling kan fortrydes. Dermed får man svar på om det er hormonerne der gør hunden aggresiv eller om det er manglende opdragelse/udfordring og dermed kedsomhed der gør at hunden reagerer som den gør.

Så længe hunden er i behandling vil man opleve at testiklerne bliver små, når virkningen begynder at aftage vil man opleve at de vokser til normal størrelse.

Denne behandling kan ikke bruges ved mistanke om cancer.

Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives

“I love animals and feel very strongly that people should not be allowed to buy a pet if they are not able to look after it. Until one has loved an animal, a part of one’s soul remains unawakened.”

Lettie Hubbard

“I love animals and feel very strongly that people should not be allowed to buy a pet if they are not able to look after it. Until one has loved an animal, a part of one’s soul remains unawakened.”

Sharlene Wilson

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os endelig.

Kontakt os
Vi anvender cookies til at opsamle statistik. Når du fortsætter med at benytte websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere OK