Virum Dyreklinik nær Lyngby, Holte, Hørsholm - dyrlæger, hund, kat, kanin, marsvin  
GRØNNEVEJ 133E·2830 VIRUM
TLF.45 85 32 71
 
line decor
   FÅ NYHEDSBREV FRA VIRUM DYREKLINIK
line decor

 
 

Kaninpest/Myxomatose

Myxomatose - også kaldet kaninpest, forårsages af et virus. Det er en dødelig sygdom, der forekommer hos alle kaninarter. Den overføres inddirekte med fx insekter, foder, udstyr eller ved direkte kontakt mellem kaniner

Sygdomstegn
Inkubationstiden, den tid der går fra dyret bliver smittet til det bliver sygt, er 3-5 dage.
De første karakteristiske tegn er øjenbetændelse, der hurtigt bliver markant og efterfølges af mælkehvide forandringer i øjet. Dyret har feber, er apatisk og uden appetit. I akutte tilfælde kan dyret dø inden for 48 timer efter de første tegn.

øjenbetændelse hos kanin med kaninpest Kønsdelene hæver når kaninen er inficeret med kaninpest.
typisk hævet øje, der kan også sidde hvidt betændelse omkring øjet. Kaninen er typisk hævet omkring kønsorganerne.

De der overlever den akutte fase vil virke nedtrykte og have fået en ru pels. Øjenlåg, næse, læber og øre vil være hævede, hvilket får hele hovedet til at virke stort. Der kan være hævelser omkring kønsorganerne og endetarm. Der ses næseflåd og besværet vejrtrækning. Dyret går i koma lige inden det dør, hvilket som regel sker 1-2 uger efter de første tegn.
Det hænder dog at dyret overlever i flere uger og i sådanne tilfælde udvikles små knuder på næse, øre og forben.

Behandling, bekæmpelse, kontrol

Myxomatose er ikke længere en anmeldepligtig sygdom. Men sygdommen er meget smitsom og derfor er der en del forholdsregler man bør tage.

Hvordan skal jeg rengøre og desinficere bure og omgivelser
Er der mange revner og sprækker i buret, som ikke er mulige at rengøre (f.eks. gammelt træ), skal det destrueres, f.eks. ved afbrænding.
Ellers
· Alt synligt snavs, gødningsrester, strøelse o. lign skal fjernes.
· Fedt og snavs fjernes fra alle overflader (inkl. evt. fliser under bure og væg/mur bag bure) ved at vaske
med sæbevand.
· Overfladerne skylles med rent vand.
· Herefter sprøjtes med 1% Virkon S-opløsning, som skal forblive på de behandlede overflader i mindst
24 timer. Virkon S kan købes på apoteket samt hos nogle Matas-forretninger, dyrlæger og foderstoffirmaer.
Vi har som regel Virkon S på klinikken.

Hvad skal jeg gøre med gødning og brugt strøelse
Gødning og brugt strøelse kan enten brændes eller overhældes med desinfektionsmiddel og nedgraves eller afleveres til destruktion som småt brændbart i dobbelt poser.

Hvordan kan jeg rengøre udendørsarealer (løbegårde og evt. jordarealer under bure)
Det øverste jordlag (ca. 10 cm) skrabes af og bortskaffes (ligesom gødning og brugt strøelse).
Herefter desinficeres med Virkon S eller kalkmælk (1,5 kg hydratkalk eller læsket kalk i 10 l vand). Pga. ætsningsfare bør dyr og mennesker ikke betræde arealer, der er nydesinficerede med kalkmælk.

Hvornår kan jeg anskaffe nye kaniner efter udbrud af kaninpest
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man venter et stykke tid med at indsætte nye kaniner i kaninholdet efter et udbrud af kaninpest.
Anbefalingen er at man venter minimum 1 måned, men meget gerne et halvt år efter endt rengøring og desinfektion..

Du kan læse mere i Fødevarestyrelsens pjece om kaninpest eller myxomatose

   
  Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionnelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

 

bestil tid online

 
  .
Find en tid, der passer dig i ro og mag.
Bestil tid til konsultation
 
     
 

Lopper - Bekæmpelse

 
 

lopper kan genere hunde, katte og mennesker
Læs om lopper og hvordan du slipper af med dem.

 
     
 

Flere tips og råd

 
  . Læs dyrlægernes tips og gode råd om alt fra hjerte-lungeorm til nytårsangste hunde
Allergi, kløe
Diarre og opkast
Drægtige tæver/hvalper
Dårlig ånde
Efterlysning
Feline infektiøs peritonitis - FIP
Fodring af kaniner
Forberedelse til operation
Forsikring / sygeforsikring
Fremlysning
Hjerte-/lungeorm
Hvad mener vi om hundemad
Hvorfor æder min hund afføring?
Kaninpest eller Myxomatose
Katteadfærd
Køb af ny hund
Lopper - bekæmpelse
Løbetid
Menneskemedicin
Operations forberedelse
Operation - efterfølgende pleje
Overvægtige dyr
Overvægtige kaniner
Marsvin
Sygdom hos Marsvin
Marsvine avl

Neutralisering og mærkning af kat
Nytårsaften med hund og kat
Rejse med hund og kat
Renlighedstræning af hvalp
Skab
Sukkersyge
Transport af hund og kat
Vaccination
Vokseværk
Urenlige katte
 

Besøg vores nye netbutik

Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder en ny service. Vi leverer i hele landet, og tilbyder gratis levering i vores lokalområde.

se netbutikken her!