Virum Dyreklinik nær Lyngby, Holte, Hørsholm - dyrlæger, hund, kat, kanin, marsvin  
GRØNNEVEJ 133E·2830 VIRUM
TLF.45 85 32 71
 
line decor
   FÅ NYHEDSBREV FRA VIRUM DYREKLINIK
line decor

 
 

Fremlysning af dyr

Hvad gør man hvis man finder en hund eller kat, en kanin eller en vild svane? Der enten er herreløs eller kommet til skade.

  • Finder du et herreløst dyr, skal du kontakte nærmeste politikontor og fremlyse dyret.
  • Herefter kan der evt. træffes aftale om aflevering af dyret hos Dyreværnet i Rødovre, eller et andet internat.
  • Hvis dyret er kommet til skade skal Falck kontaktes på 70102030, som så hjælper med at få dyret bragt til en dyrlæge.
  • Her er links til de mest benyttede fremlysnings/efterlysnings sider på nettet.

Hund:

  • Undersøg om hunden bærer halsbånd med hundetegn, ejers telefon nummer bør være anført - kontakt ejer.
  • Hvis hunden ikke bærer ejers kontakt oplysninger, og ejeren ikke er lige i nærheden, skal du rette henvendelse til nærmeste politistation og anmelde, at du har fundet en hittehund. Politiet har pligt til at optage hunden. De bør hente hunden og kører den til egnet forvarring. Lad dig ikke spise af med "slip hunden løs, den finder nok hjem", eller "ring til Dyreværnet".

Voksne Katte:

  • Vær opmærksom på at katte strejfer. Du skal ikke fodre katten, for så har du med sikkerhed fået kat.
  • Hvis katten holder sig til, gennem en uges tid, kan du udstyre den med et kattehalsbånd eller bukse-elastik med en opfordring til ejer om at kontakte dig.
  • Ungkatte (under 8-9 mdr), er generelt ikke blevet øretatoveret endnu, især i foråret og forsommeren lister de afsted på deres første tur, ignorer dem (ingen mad, vand eller opmærksomhed), det øger sandsynligheden for at de finder hjem.
  • Undersøg om katten er øretatoveret - er den det kan du få flere gode råd på www.katteregister.dk. Hvis det er svært at læse tatoveringen kan det hjælpe at lyse bagfra med en lille lygte.
  • Nogle katte er mikrochippet - den skal læses med en scanner, det kan din dyrlæge hjælpe dig med. De hjælper også med at læse øretatoveringen hvis det er svært.
  • Ikke mærket katte: fremlys katten hos politiet, lokale dyrlæge, sæt opslag op mm. Katten har de bedste chancer for at finde sin ejer hvis den bliver i området i nogle uger.

Moderkatte med killinger: Undersøg hos internatterne om de har plads. Det er en forudsætning at både moderen og alle killingerne bringes ind.

Moderløse killinger: Killinger uden mor der ikke kan spise selv (< 4uger) - ring og hør på internatterne om de har en mulig amme eller et privat plejested til opflaskning. Hvis killingerne kan spise selv (> 4 uger), kontakt nærmeste dyreinternat og hør om de har plads.
Der er stort pres på i sommermånederne, så vær forberedt på afslag. Du vil så blive henvist til en praktiserende dyrlæge, der vil forestå en humanitær aflivning. Hvis killingerne er herreløse, er det uden omkostninger for dig.

Vilde dyreunger: LAD DEM VÆRE. Højst sandsynligt er moderen lige i nærheden. Hold øje med ungerne, hvis de er efterladt i over 6 timer kontaktes Falck, et dyreinternat eller en vildtplejestation.
Hvis dyret er kommet synligt tilskade kontakt Falck 70102030.
Lad være med at røre ved ungerne, hvis de lugter af menneske, er der stor risiko for at moderen ikke vil kendes ved ungen.

Mærkede dyr forenes hurtigere med deres ejer, husk at melde flytning til hunderegisteret og katteregisteret.

   
  Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionnelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

 

bestil tid online

 
  .
Find en tid, der passer dig i ro og mag.
Bestil tid til konsultation
 
     
 

Lopper - Bekæmpelse

 
 

lopper kan genere hunde, katte og mennesker
Læs om lopper og hvordan du slipper af med dem.

 
     
 

Flere tips og råd

 
  . Læs dyrlægernes tips og gode råd om alt fra hjerte-lungeorm til nytårsangste hunde
Allergi, kløe
Diarre og opkast
Drægtige tæver/hvalper
Dårlig ånde
Efterlysning
Feline infektiøs peritonitis - FIP
Fodring af kaniner
Forberedelse til operation
Forsikring / sygeforsikring
Fremlysning
Hjerte-/lungeorm
Hvad mener vi om hundemad
Hvorfor æder min hund afføring?
Kaninpest eller Myxomatose
Katteadfærd
Køb af ny hund
Lopper - bekæmpelse
Løbetid
Menneskemedicin
Operations forberedelse
Operation - efterfølgende pleje
Overvægtige dyr
Overvægtige kaniner
Marsvin
Sygdom hos Marsvin
Marsvine avl

Neutralisering og mærkning af kat
Nytårsaften med hund og kat
Rejse med hund og kat
Renlighedstræning af hvalp
Skab
Sukkersyge
Transport af hund og kat
Vaccination
Vokseværk
Urenlige katte
 

Besøg vores nye netbutik

Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder en ny service. Vi leverer i hele landet, og tilbyder gratis levering i vores lokalområde.

se netbutikken her!