Virum Dyreklinik nær Lyngby, Holte, Hørsholm - dyrlæger, hund, kat, kanin, marsvin  
GRØNNEVEJ 133E·2830 VIRUM
TLF.45 85 32 71
 
line decor
   FÅ NYHEDSBREV FRA VIRUM DYREKLINIK
line decor

 
 

Sukkersyge hos hund og kat

Sukkersyge eller diabetes mellitus ses hos både hunde og katte.

Hvad er sukkersyge?
Sukkersyge er en manglende evne til at optage sukker over cellemembranen. Normalt er der en dør i cellens membran, og nøglen til døren er insulin. Hvis man har sukkersyge danner man for lidt eller ingen insulin.
Dyrene kan også få insulin resistens, det vil sige at der er noget der blokerer låsen og derfor kan insulinet ikke åbne døren.
Når sukkeret eller glucosen ikke lukkes ind i cellerne stiger koncentrationen i blodet, hvis koncentrationen i blodet når over et vist niveau udskilles sukkeret i urinen, det trækker vand med og derfor ser man at sukkersyge patienter er meget tørstige og tisser meget. Urinen bliver sød, hvilket også er betydningen af "diabetes mellitus".

Hvem får sukkersyge?
Både hunde og katte kan lide af sukkersyge eller diabetes mellitus. Sukkersyge ses oftest hos middelaldrende og ældre hunde, samt katte over syv år. De fleste dyr der udvikler sukkersyge er eller har været svært overvægtige. Hos tæverne har der ofte været hormonale forstyrrelser, (uregelmæssige løbetider, indbildt drægtighed, livmoderbetændelse).

Hvad er symptomerne på sukkersyge?
Øget drikkelyst og øget tisseri, øget sult, vægttab og træthed. Der kan opstå komplikationer som blindhed, acetone ånde, og opkast.

Hvordan stilles diagnosen sukkersyge?
Udfra historien om dyret og en urinprøve og en blodprøve. Vi måler mængden af sukker eller glukose i blodet og i urinen efter 12 timers faste giver diagnosen. Vi kigger desuden på urinens koncentration, pH og efter tegn på urinvejsinfektioner og ketonstoffer (disse stoffer dannes hvis hunden eller katten har gået længe med sin sygdom), i blodprøven kigger vi på nyrer og levertal.

Kan sukkersyge behandles?
Sukkersyge hos hund og kat kan behandles med insulin indsprøjtninger, ligesom hos mennesker.
Det kræver en regelmæssig tilværelse, med en fast diæt, faste spisetider, regelmæssig motion og behandling med insulin 1-2 gange om dagen.
Det anbefales at sterilisere tæverne da hormon påvirkningen omkring løbetiden kan påvirke insulin behovet.
Opstarten af behandlingen kræver nøje overvågning, hvor sukkerniveauet måles løbende for at bestemme den rette mængde insulin. Herefter er der hyppige kontrol blodprøver. Blodsukker målingerne kan foretages af ejer selv hjemme.
Det er en krævende og kostbar behandling, der kan forlænge patientens liv med flere år.
Det er vigtigt at pointere at det er en livslang behandling, og der kan ligge andre sygdomme til grund for sukkersygens opståen som evt. også skal udreddes og behandles.

Katte lider som oftest af type 2 diabetes, også kendt som insulin resistens, det betyder at de ved behandling kan blive raske igen. Hvis de fx taber sig, kan insulinbehovet falde sådan at de selv kan danne nok. Derfor er det meget vigtigt at holde øje med symptomer på for lavt blodsukker. Men ellers er behandlingen den samme som for hunde.


Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionnelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

 

bestil tid online

 
  .
Find en tid, der passer dig i ro og mag.
Bestil tid til konsultation
 
     
 

sygdomme

 
 

Sygdomme, deres symptomer og behandlingsmuligheder

Epilepsi
Hjerteorm/lungeorm
Hypothyroidisme
Skab/ræveskab
Rævens dværgbændelorm
Sukkersyge/Diabetes mellitus
Viral haemorrhagic disease - kanin

 
     
 

 

 
  .  

Besøg vores nye netbutik

Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder en ny service. Vi leverer i hele landet, og tilbyder gratis levering i vores lokalområde.

se netbutikken her!