Sterilisation

Hvorfor steriliserer vi hunde?

Der er flere grunde til at sterilisere tæven eller hunhunden. Ved en sterilisation fjerner vi ovarier og livmoder, man undgår dermed løbetider og de gener den kan medføre. Hvis man steriliserer tidligt, før første løbetid eller mellem første og anden, nedsættes risikoen for kræft i mælkekirtlerne markant.

Sterilisationen er bedste behandling mod falsk drægtighed og bedste forebyggende behandling mod livmoderbetændelse eller pyometra. Hvis tæven har underlivsbetændelse er den bedste behandling en sterilisering.

Hvad er en sterilisation?

På Virum Dyreklinik udfører vi en sterilisation ved at fjerne både æggestokke og livmoder. Vi laver et snit ind til bughulen, finder livmoder og æggestokke, så ligerer vi (lukker for blodtilførslen) og fjerner så underlivet. Vi lukker bughulen ved at sy muskulaturen, underhuden og huden sammen igen. Hunden får en bodystocking på, som forhindrer den i at slikke i operationssåret.
Derudover sørger vi for at hun er godt smertedækket, både før, under og efter operationen. Vi vil meget gerne kontrollere såret efter ca. 10 dage, her fjerner vi også suturene.

Bivirkninger ved sterilisation af hund

Steriliserede tæver har et lavere stofskifte, derfor har hunden lettere ved at blive overvægtig. Det er derfor vigtigt at fodre restriktivt med et kalorielet foder for at undgå overvægt.

Der kan også ske ændringer i pelsen, det er især de langhårede racer der rammes, de får en mere krusset/krøllet pels.

Nogle tæver bliver inkontinente efter en sterilisering, de lækker urin når de ligger ned, fordi blærens sphincter bliver slap. Det kan behandles, og er således ikke noget man skal leve med.

Man kan også sterilisere ved at give en såkaldt p-sprøjte, men der er langt flere bivirkninger og knap så mange fordele ved denne behandling.

Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstatte den professionelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

Ofte stillede spørgsmål

Ja, hunde og katte skal faste 12 timer før narkose, det vil i praksis sige at maden skal fjernes når man går i seng aftenen før en planlagt narkose. Hunden skal have fri adgang til vand.
Hvis hunden kun har diarre, skal den ikke faste, men giv skånekost. Det kan være ris kogt til grød og bland lidt kogt kylling eller torskerogn i. Det kan også være godt med et tilskud af præbiotiske bakterier. Hvis du er bekymret, det fortsætter eller du ser blod så kontakt klinikken.
Det er meget individuelt hvor tit hunde har brug for at få klippet neglene. Det kommer an på race, motionsmængde og underlag på gåturene.
Ja, og meget gerne dagligt.
Brug en blød tandbørste og evt. hundetandpasta.
Øretatoveringen kan læses af alle, men kan blive sværrere at læse med tiden.
Chippen kræver en skanner, men kan også bruges som nøgle til kattelemmen.
Den bedste løsning kan være at mærke katten med begge dele.
Katten kaldes senior når den er over 7 år, men der kan gå en del år før man fornemmer at de er blevet gamle.
Hvis du ser orm hos katten, skal det behandles. Oftest vil der gå 6-8 uger fra katten har spist en mus eller fugl, til der er symptomer på orm. En indekat vil selvsagt meget sjældent have behov for ormemidler, hvorimod en gård kat oftere vil have orm.
Nej, vi holder ferie på skift, så du kan opleve længere ventetider, men vi er her hele året rundt.

Hvis du har yderligere spørgsmål, så kontakt os endelig

Kontakt os