Virum Dyreklinik nær Lyngby, Holte, Hørsholm - dyrlæger, hund, kat, kanin, marsvin  
GRØNNEVEJ 133E·2830 VIRUM
TLF.45 85 32 71
 
line decor
   FÅ NYHEDSBREV FRA VIRUM DYREKLINIK
line decor

 
 

Sterilisation og kastration af kat

Hvorfor kastrerer og steriliserer vi katten?
Katte er fra naturens side udstyret med et stærkt jagtinstinkt, og de bruger det meste af deres tid på at markere deres territorium og jage.
Katte markerer ved at strinte urin og lave kradsemærker. Katte kan også finde på at markere deres territorium inden døre, hvilket de fleste ejere ikke synes om.
Hunkatte er meget reproduktive dvs 2 katte kan på bare en sommer nå at få tre kuld, ca. 12 killinger, 2. år bliver det til 144 katte, 3. år optil 1700 katte og 4. år optil 20.000 katte (kilde: dyrenes beskyttelse).

Undgå at katten strinter med kastration
Det er især hankatte, der markerer deres territorium, men hunkatte kan også finde på at gøre det. Især hankattens urin har en meget kraftig duft, efter de er blevet kønsmodne, hvilket katten bliver når den er ca. 6 måneder. Desuden kommer hunkatten i løbetid hver 3. uge fra februar til september, og det kan være en meget støjende periode. Det er nogle af disse instinkter vi kan undertrykke eller helt fjerne ved at sterilisere og kastrere kattene.

Katten efter sterilisation og kastration
Den vigtigste ændring hos katten efter kastration og sterilisation er et fald i det daglige energi behov, der sammen med en øget appetit betyder at man skal fodre restriktivt hvis ikke de skal blive for tykke. Der er også en øget risiko for urinvejssten, sukkersyge og ledproblemer. Det er derfor vigtigt at katten får et foder der forebygger disse risici. Alle nyopererede katte får en prøvepakke med hjem, som er udviklet specielt til kastrerede og steriliserede katte.

Hvad er en kastration af kat?
Kastrationen foretages i narkose, der laves et lille snit i pungen som testiklerne kan fiskes ud igennem, de underbindes og fjernes. Snittet i pungen er så lille at det ikke kræver syning. Ved kastration fjernes testiklerne altså helt, og derved også den største produktion af testosteron. Hankattens behov for at have et territorium bliver mindre, da han ikke længere er interesseret i at parre sig. På Virum Dyreklinik anbefaler vi at kastrere hankatten når den vejer minimum 2 kg og er ca. 5 mdr, på denne måde kan man forebygge at han begynder at strinte inden døre, man er desuden med til at forhindre at der kommer uønskede killinger.

Hvad er en sterilisation af kat?
sterilisation kat, forberedelse - barbering og vask Sterilisation foretages i fuld narkose. Katten lægges på ryggen på en pude med krøyer kugler. Den barberes og vaskes for at sikre, at operationen kan foretages sterilt.
sterilisering kat - æggestokken isoleres og fjernes Der åbnes indtil bughulen, hvor livmoder og æggestokke underbindes og fjernes. Det er æggestokken man kan se på billedet.
sterilisering kat, bugvæg og hud sys Bugmuskulatur og huden sys, stingene skal sidde i minimum 10 dage, i samme periode skal hunkatten have krave på så hun ikke slikker i såret og holdes inde.

Ved at fjerne livmoder og æggestokke undgår man løbetid og killinger, man mindsker risikoen for at der kan opstå livmoderbetændelse og mammaetumores eller kræft i mælkekirtlerne. Den væsentligste hormonproduktion foregår i æggestokkene, ved at fjerne dem, undgår man at hunkatten kommer i løbetid. På Virum Dyreklinik anbefaler vi at steriliserer hunkatten når den vejer over 2 kg, så er katten ca. 6 måneder gammel.

Hvorfor skal katten veje 2 kg?

Vi vil gerne neutralisere vores katte så tidligt som muligt for at undgå uønskede drægtigheder og strinteri.

Når vi på Virum Dyreklinik anbefaler at vente med sterilisere katten til den vejer 2 kg, handler det om sikkerhed i forbindelse med narkosen. Killinger kan steriliseres så tidligt som 12 uger, men disse små katte forbrænder narkosen hurtigere og mængden af medicin er lille pga deres mindre kropsvægt, og herved er der større risiko for over- eller underdosering af medicinen.


Indholdet på virumdyreklinik.dk er udelukkende til informationsbrug og må ikke erstattes af den professionnelle rådgivning og behandling, som gives af den autoriserede dyrlæge ved en konsultation.

 

bestil tid online

 
  .
Find en tid, der passer dig i ro og mag.
Bestil tid til konsultation
 
     
 

Andre Behandlinger

 
 

Andre typiske behandlinger hos dyrlægerne i Virum, nær Lyngby og Holte
Aflivning

Fremmedlegeme - Kontrastrøntgen

Kastration af hund
Sterilisation af hund
Kastration og sterilisation af kat
Narkose
Ormekur
Rejs med dit kæledyr
Røntgen
Sundhedseftersyn med vaccination
Tandrens
Vaccination af hund
Vaccination af kat
Vaccination af kanin
Øremærkning eller chipmærkning

 
     
 

Før og efter operation

 
  Her kan du læse om forberedelserne før en operation.
Og om hvad man skal være opmærksom på når man får katten hjem efter narkose.
 

Besøg vores nye netbutik

Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder en ny service. Vi leverer i hele landet, og tilbyder gratis levering i vores lokalområde.

se netbutikken her!